Hvad er vigtigt i forbindelse med installation af en hjertestarter?
Vi læner os som hovedregel op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør alle hjertestartere placeres i særlige hjertestarterskabe et sted, hvor de er tilgængelige 24 timer i døgnet. De skal så vidt muligt placeres udendørs i det offentlige rum, så alle kan tilgå dem.
Det bliver desuden anbefalet, at man ikke låser skabet, hvis man placerer sin hjertestarter i et udendørs skab, da hjerteløberen derved kan blive forsinket, når han/hun skal have adgang.
Derudover bør du sikre dig, at det er tydeligt for enhver at se, at der er placeret en hjertestarter i området. Derfor skal det grønne internationale skilt opsættes tydeligt ved hjertestarteren. Du har desuden mulighed for at købe hjertestartere med reflekser eller lys, hvis dette er nødvendigt for at hjertestarteren kan ses på den valgte placering. Der findes også skilte, som kan placeres i området nær din hjertestarter, så man ledes hen til den korrekte placering og undgår at bruge tid på at lede efter den.
Sundhedsstyrelsen har desuden lavet en tjekliste til dig,(https://hjertevagt.dk/artikler/sundhedsstyrelsens-anbefalinger/) som har erhvervet dig en hjertestarter. På den måde kan du sikre dig, at du har styr på opsætning og andre vigtige elementer.
Hvis du har en eksisterende, offentligt betalt hjertestarter, anbefales det desuden, at den flyttes ud i det fri - udendørs. Dette er igen for at gøre den tilgængelig for forbipasserende alle døgnets 24 timer. Hvis du placerer en hjertestarter i opgangen til din virksomhed, risikerer du, at en hjerteløber løber forgæves, og i sidste ende kan det koste et menneskeliv. Uanset om hjertestarteren er offentlig eller privat, bør den altså i bedste fald placeres udendørs.
En overskuelig guide til at placere din hjertestarter:
Udendørs
Din hjertestarter skal placeres udendørs, hvor den er tilgængelig alle døgnets 24 timer. Derudover skal den placeres i et udendørs skab uden lås, et sted hvor den kan holdes varm om vinteren og kølig om sommeren. Det er også en god idé at placere hjertestarteren op ad en husmur eller lignende, hvor der er læ for vind.
Størstedelen af hjertestop sker desuden i private hjem, og derfor er der behov for at få flere hjertestartere ud i boligområder. En god placering af en hjertestarter kan være uden for en lejligheds-opgang eller på en sti langs et villakvarter, hvor der naturligt kommer mange mennesker forbi i løbet af dagen.
Befærdet placering
Placeringen af din hjertestarter skal være et sted, hvor den er let at se, og et sted hvor folk befinder sig. Det er ikke nok blot at placere hjertestarteren et tilgængeligt sted, hvis ikke der befinder sig folk i området. Hjertestop opstår ofte uventet og uden for hospitalets 4 vægge. Det er derfor essentielt, at hjertestarteren kan nås af forbipasserende hjerte-løbere et sted, hvor der kommer mange mennesker forbi i løbet af dagen.
Strømkilde
Flere hjertestartere kræver, at du har en strømkilde tilsluttet. Derfor er det altså ikke helt ligegyldigt, hvor de placeres. Vær derfor opmærksom på, hvordan din hjertestarter monteres, og om den kræver tilslutning til strøm. Her kan det være en idé at placere hjertestarteren langs en husmur eller tæt på en opgang, så hjertestarteren placeres nær en strømkilde.
Placering af hjertestarteren i øjenhøjde
I forlængelse af at hjertestarteren skal være tilgængelig, er det også vigtigt, at den er placeret i øjenhøjde, så man lægger mærke til den. Den skal være synlig og placeret i den rigtige højde. Der følger som hovedregel en monteringsguide med, når du modtager din pakke, hvor du får gode råd til den rigtige placering af din hjertestarter.
Vi håber, at vores guide giver dig et overskueligt indblik i, hvor din hjertestarter skal placeres.
Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du bruger en hjertestarter(https://cardiocare.dk/blog/nyheder/hvordan-bruger-jeg-en-hjertestarter-) eller bedst vedligeholder din hjertestarter(https://cardiocare.dk/blog/nyheder/hvordan-vedligeholder-jeg-bedst-min-hjertestarter-), kan du læse vores guides på vores blog. (https://cardiocare.dk/module/ph_simpleblog/category?sb_category=nyheder)
Du kan desuden registrere din hjertestarter på hjertestarter.dk (https://hjertestarter.dk/harenhjertestarter/registrer-din-hjertestarter) og tilmlede dig netværket for hjertestartere- og løbere via TrygFondens App “Hjertestart”.(https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/copy-of-hjertestarter-app-paa-din-mobil)
Har du spørgsmål?
Kontakt os på telefon +45 8628 4900 eller send os en mail på [email protected], hvis du har spørgsmål om hjertestartere. Vi står altid klar til at besvare dine spørgsmål og give dig gode råd med på vejen.