FØRSTEHJÆLPSGUIDEN

FRA CARDIOCARE

lær om førstehjælp

FØRSTEHJÆLPENS 4 HOVEDPUNKTER

Disse 4 punkter er vigtige at have indarbejdet. Det er afgørende i alt førstehjælpsarbejde.

Vurdér først situationen, så du kan danne dig et overblik over ulykken og undgå flere tilskadekomne – inklusiv dig selv.

Hvis andre personer træder til for at hjælpe, skal de ringe 1-1-2 og sendes ud for at hente en hjertestarter ved hjertestop.

 

Eksempler på ulykker, som skal standes:

Trafikulykker med tilskadekomne skal væk fra eventuelle flammer.

Ved drukneulykker gælder det om at få den druknede på land.

Er ulykke sket ved en arbejdende maskine, skal maskinen standses.

Ved ulykker med en elektrisk installation, må du ikke røre ved personen, før strømmen er slået fra.

Specielt ved trafikulykker er det vigtigt at tænke på at standse ulykken, som ellers let kan udvikle sig. Sørg for at standse eller lede trafikken uden om ulykkesstedet. Tænd havariblinket. Sæt advarselstrekanter op og tag refleksvest på, hvis du har en. Sluk for strømmen i bilen og tænk på faren ved at antændelse af benzin. Hvis man ikke kan sikre ulykkesstedet, kan det være nødvendigt at flytte den tilskadekomne. Er der ild, skal både du og den tilskadekomne væk fra flammerne.

Når man pludselig er indblandet i en ulykke, bliver man stresset og glemmer ofte sin egen sikkerhed. Bevar roen og dan dig et overblik over situationen. Din egen sikkerhed er vigtigst, således at du fortsat kan virke som førstehjælper.

Så snart ulykken er standset, skal du give livreddende førstehjælp til personer i livsfare.

 

Her skal du anvende ABC-reglen:

A / Airway – Tjek for fremmedlegemer eller opkast i luftvejene.

B / Breathing – Tjek om personen trækker vejret normalt.

C / Circulation – Tjek for kredsløbssvigt og stop blodtab.

 

Eksempler på livreddende førstehjælp:

  • Læg personen ned hvis der er tale om et kredsløbssvigt (bleg, kold, klam, kvalm og svimmel).
  • Sæt personen op hvis der er smerter i brystet (blodprop eller hjertekramper).
  • Læg personen i aflåst sideleje hvis de er bevidstløse, men trækker vejret.
  • Giv personen genoplivning hvis de er bevidstløse uden vejrtrækning (Hjertestop).

Brug din sunde fornuft til at vurdere om den tilskadekomne er i livsfare. Bevidstløse mennesker er altid i livsfare.

Det samme gælder oftest personer, som bløder voldsomt. En manglende vejrtrækning skader hjernecellerne, som tager skade og dør uden ilt, efter kun få minutter.

Derfor er det vigtigste, at sikre frie luftveje, vejrtrækning og blodkredsløb. Kredsløbssvigt kan opstå ved store forbrændinger, store blødninger eller voldsomme oplevelser (smerte, forskrækkelse og lignende).

Hvis ikke andre personer har ringet allerede, er det tid til at ringe efter hjælp på 1-1-2.

Hvis du er alene med en person i akut livsfare, skal du starte med genoplivende førstehjælp og først derefter tilkalde hjælp.

 

Hvad sker der, når man ringer 112?
Når man ringer 112, bliver man mødt af følgende besked:

”De har kaldt alarm 112 [et-et-to] – vent venligst – hold forbindelsen til alarm 112 [et-et-to].”

Du får en person i røret, som vil bede om at få oplyst:

  • Hvad er der sket?
  • Hvor er det sket?
  • Hvornår er det sket?
  • Hvilket nummer ringer du fra?
  • Hvor mange tilskadekomne er der?

Alarmcentralen kan også spørge ind til alvoren af skader, om børn er involveret, om der er risiko for hjertestop osv. Lad altid alarmcentralen afslutte samtalen.

Tænk over hvad du vil sige og dan dig et overblik over situationen inden du ringer. På den måde undgår du forvirring og mangelfulde svar, når du snakker med 1-1-2.

Hjælpen er tilkaldt, og du skal nu sikre kontrollen over situationen.

Hvis der er en puls og vejrtrækning, skal de i aflåst sideleje og have psykisk førstehjælp. 

Det er vigtigt at være ved den tilskadekomne og holde øje med, at tilstanden ikke forværres. Dæk eventuelt den tilskadekomne til med overtøj eller et tæppe. Har du mulighed for at komme ind i et varmt lokale, vil det være en fordel. Det er nemmest at vurdere situationen ved at spørge, lytte, se og føle.

Din stemme og den tilskadekomnes reaktion er dine bedste redskaber. Tag dig af skaderne og giv psykisk førstehjælp ved at skabe tryghed, fortælle at hjælpen er på vej, svare ærligt på spørgsmål og udvis eventuelt overskud med en beroligende berøring eller hånd på skulderen.

Er der ingen vejrtrækning eller puls, skal du give hjertelungemassage og forsøge en genoplivning.

Du skal trykke 30 gange mod den tilskadekomnes brystkasse og derefter give 2 indblæsninger i personens mund. Hvis der kan hentes en hjertestarter uden du forlader personen i mere end få minutter, er dette den bedste chance for overlevelse. Ellers skal du gentage HLR indtil professionelle tager over, eller til personen kommer til bevidsthed.

LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP 1-2-3

En ulykke er sket og du har standset den. Nu er det op til dig at redde den tilskadekomne.

1

Tjek bevidsthed

ER PERSONEN VED BEVIDSTHEDEN/VÅGEN?

NEJ, PERSONEN ER IKKE VÅGEN

Rusk forsigtigt i skuldrene

Råb højt: ‘Er du okay?’

Tjek livstegn, puls og åndedræt

JA, PERSONEN ER VED BEVIDSTHED

Hold personen vågen

Tal beroligende til personen

Ring 1-1-2 og vent på ambulancen

2

Tjek vejrtrækning

ER PERSONEN BEVIDSTLØS/TRÆKKER VEJRET?

BEVIDSTLØS OG INGEN VEJRTRÆKNING

HVIS I ER FLERE PERSONER:

Ring 1-1-2

Giv hjertelungeredning/HLR

Find en hjertestarter/AED

Udskift livredder ved træthed

 

HVIS DU ER ALENE:

Ring 1-1-2

Giv HjerteLungeRedning/HLR

BEVIDSTLØS, MEN DER ER VEJRTRÆKNING

Skab frie luftveje

Læg i aflåst sideleje

Ring 1-1-2

Tjek for åndedræt løbende

Vent på ambulancen

SÅDAN GIVES HJERTELUNGEREDNING (HLR) KORREKT:

HLR PÅ BABY 0-1 ÅR

Mund-til-mund og næse metoden 

Der gives fem effektive indblæsninger

Børn under et år: To fingre midt på brystbenet

Tryk 30 gange: 100-120 tryk/min

Indblæs 2 gange - Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn. Man ser efter om brystkassen hæver sig når man puster.

-

Gentag processen

HLR PÅ BØRN 1-8 ÅR

Hold for næsen og placer din mund

Giv 5 indblæsninger

Tjek vejrtrækning i 10 sekunder

Placér en hånd på brystkassen

Tryk 5 cm eller 1/3 del ned

Tryk 30 gange: 100-120 tryk/min

Indblæs 2 normale udåndinger

Brystkassen skal hæve og sænke sig

Gentag processen

HLR PÅ VOKSNE

Placér hænder midt på brystkasse

Tryk hårdt: 5-6 cm dybt

Tryk 30 gange: 100-120 tryk/min

Hold for næsen og placer din mund

Indblæs 2 normale udåndinger

Brystkassen skal hæve og sænke sig

Gentag processen

3

Tjek VEJRTRÆKNING

SLÅR HJERTET IGEN EFTER BRUG AF AED?

NEJ, DER ER INGEN PULS

HVIS I ER FLERE PERSONER:

Giv HLR mellem hvert stød

Udskift livredder ved træthed

HVIS DU ER ALENE:

Giv HLR mellem hvert stød

JA, PERSONEN ER GENOPLIVET

HVIS I ER FLERE PERSONER:

Giv HLR mellem hvert stød

Udskift livredder ved træthed

HVIS DU ER ALENE:

Giv HLR mellem hvert stød

SÅDAN GIVES HJERTELUNGEREDNING (HLR) KORREKT:

FOR BØRN MELLEM 1-8 ÅR

TÆND HJERTESTARTER
Skift til 50J
stød/Børneelektroder hvis muligt
Fjern barnets overtøj
Placér elektroder som angivet

LYT TIL STEMMEGUIDEN

AED analyserer
hjerterytmen
Rør ikke personen ved stød

VOKSNE OG BØRN OVER 8 ÅR

TÆND HJERTESTARTER

Fjern personens overtøj

Evt. brysthår kan barberes væk

Placér elektroder – se pakken

LYT TIL STEMMEGUIDEN

AED analyserer hjerterytmen

Rør ikke personen ved stød

FORTSÆT UDEN PAUSER INDTIL PROFESSIONEL HJÆLP OVERTAGER…

Videoer er venligst lånt fra TrygFonden.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og udarbejde statistik. Ved fortsat brug af websiden godkender du vores cookiepolitik. 

Læs mere