ekskl. moms. inkl. moms.

HJERTESTARTER GUIDE

FRA CARDIOCARE

Prøv vores hjertestarter guide

Har du problemer med at finde den hjertestarter løsning, som passer til lige dine behov og ønsker?
Vi har lavet denne guide, så du, på blot 30 sekunder, kan finde frem til den rigtige løsning. Du kan vælge komplette pakkeløsninger, hjertestartere og hjertestarterskabe.

Cardiocare of Scandinavia er markedsledende når det gælder rådgivning og vejledning omkring valg af den rigtige hjertestarterløsning som dækker dine/jeres behov.
Hvis du har mange spørgsmål, anbefaler vi, at du kaster et blik på vores FAQ om hjertestartere, eller mere om hvordan en hjertestarter virker.

God fornøjelse, og husk - Vi sidder altid klar med gratis rådgivning her på Cardiocare i Aarhus.

Vidste du...

Hjertestop statestik cardiocare hjertestarter

HISTORIEN OM EN HJERTESTARTER

Hvert år falder over 4.000 personer i Danmark om med hjertestop uden for hospitalet.

Kender du historien om hjertestarteren? De fleste mennesker har en bred forståelse af begrebet.

TV-serier og film om sygehuse og folk med hjertestop giver indtryk af, at en hjertestarter kun er for en uddannet lægperson. For at få en bedre forståelse af en hjertestarters funktion, er en mere grundig definition af videnskaben bag en hjertestarter og en undersøgelse af teknologiens historie nødvendig. Det kan du læse mere om her på siden.

Defibrillatorer blev først demonstreret i 1899 af Jean-Louis Prévost og Frédéric Batelli, to fysiologer fra Universitetet i Genève, Schweiz. De opdagede, at små elektriske stød kunne fremkalde hjerteflimmer (ventrikulær fibrillation) hos hunde, og større ladninger ville intensivere tilstanden.

I 1933 var Dr. Albert Hyman, hjertespecialist på Beth Davis Hospital i New York City og elektroingeniør C. Henry Hyman på udkig efter et alternativ til at injicere medicin direkte ind i hjertet. De gjorde en opfindelse, der brugte et elektrisk stød i stedet for den almindelige indsprøjtning. Denne opfindelse blev kaldt “Hyman Otor”, hvor en hul nål bruges til at passere en isoleret ledning til hjerteområdet, for at levere et elektrisk stød. Den hule stålnål fungerede som en ende af kredsløbet og spidsen af ??den isolerede ledning den anden ende. Hvorvidt “Hyman Otor” var en succes, er stadig ukendt.

Den eksterne hjertestarter, som den er kendt i dag, blev opfundet af elingeniør William Kouwenhoven i 1930. William studerede forholdet mellem de elektriske stød og dets virkninger på menneskets hjerte, da han var studerende på Johns Hopkins University School of Engineering. Hans studier hjalp ham med at opfinde en enhed til ekstern opstart af hjertet. Han opfandt hjertestarteren og testede den på en hund, ligesom Prévost og Batelli i 1899. En hjertestarter bliver første gang anvendt på et menneske i 1947 af Claude Beck, professor i operation ved Case Western Reserve University.

Becks teori var, at hjerteflimmer ofte opstod i hjerter, der var fundamentalt sunde, i hans udtryk “hjerter, der er for gode til at dø”, og at der må være en måde at redde dem på. Beck brugte først teknikken succesfuldt på en 14-årig dreng, der blev betjent for en medfødt hjertefejl. Drengens brystkasse blev kirurgisk åbnet, og manuel hjertemassage blev gennemført i 45 minutter indtil hjertestarterens ankomst. Beck brugte interne elektroder på hver side af hjertet sammen med procainamid, et antiarytmisk lægemiddel og opnåede en normal sinusrytme, der reddede den 14-årige drengs liv.

De tidlige hjertestartere brugte vekselstrømmen fra en stikkontakt, der blev transformeret fra 240 volt og op til mellem 300 og 1000 volt ved hjælp af hjerteelektroder. Teknikken var desværre ofte ineffektiv i at genoplive hjertet og undersøgelser viste ofte skader på hjertemusklen. Datidens hjertestarter kom også med en stor transformer, som gjorde apparatet meget vanskeligt at transportere, selvom de ankom på hjul.

Døden har mange årsager, men en særlig livstruende tilstand er hjertestop. Vores hjerne er det organ som rammes hårdest når cirkulationen ophører i forbindelse med hjertestop og hjerneskade er den største dødsårsag hos de hjertestoppatienter, der er indlagt på danske hospitalers intensivafdelinger.

Kouwenhouven viste tilbage i 1930, at et elektrisk stød på et hundehjerte inden for 30 sekunder efter et hjertestop kunne producere en 98% genoplivningsrate. Efter 2 minutters hjertestop falder tallet drastisk til 27%. Derfor skal vi være bedre til at reagere hurtigere! Et hjertestop kan ramme enhver, ung såvel som gammel. Sund og rask såvel som syg. Årsagen til et hjertestop kan være mange, heriblandt hjertesygdom, manglende ilttilførsel, større blodtab, blodprop i lungen eller forgiftninger.

En hjertestarter behandler et hjertestop, ved at levere en dosis elektrisk strøm (kaldet en modstrøm) til hjertet. Dette ‘kick-starter’ hjertemusklen så en normal sinusrytme kan genoprettes. Hjertestartere kan være eksterne, transvenøse eller implanterede. De eksterne hjertestartere, der kaldes Automatiserede Eksterne Defibrillatorer (AED), analyserer automatisk patientens hjerterytme, hvilket betyder, at alle mennesker er i stand til at bruge en hjertestarter med slet ingen træning.

Har din virksomhed eller organisation brug for træning i at bruge en hjertestarter, kan du hos os, bestille en AED træner.



Videoer er venligst lånt fra TrygFonden.

I dag stiller de danske myndigheder en række krav til en hjertestarter. Cardiocares hjertestartere opfylder naturligvis de vigtige kernekrav og er godkendt af Sundhedsstyrelsen, som du kan læse herunder:


1. Er det enkelt at udlæse data fra en anvendt hjertestarter?

- Hvordan overføres data (USB/datakort, infrarød, kabel)

- Den nødvendige software bør ligge gratis til rådighed på internettet.


2. Er forhandleren i stand til at servicere hjertestarteren ved behov?

- Elektroder?

- Batteri?

- Dataudlæsning?


3. Har hjertestarteren en dansk stemmeguide?

- Lever den op til krav fra ERC?


4. Kan hjertestarterens software opdateres?

- Til at følge nye internationale og nationale anbefalinger?

- Øvrige forhold?


5. Har hjertestarteren et feedback system til måling af kvaliteten af hjertemassage?

- Trykdybde

- Hastighed?


6. Kan leverandøren af hjertestarteren fremvise en overensstemmelseserklæring?

- Dokumentation på at hjertestarteren lever op til Direktiv 93/421E0F om medicinsk udstyr

- Dokumentation på at produktet er korrekt CE-mærket


7. Hvor lang tid bruger hjertestarteren?

- Analyse af hjerterytmen?

- Tid til at lade op til stød? Ventetiden bør være så kort som muligt.


8. IP-værdien er et tocifret tal, der - beskriver hjertestarterens modstandsdygtighed. Jo højere værdi, jo større modstandsdygtighed.

- IP overfor støv (det første tal)?

- IP overfor væske (det andet tal)?

- Har hjertestarteren en IP-værdi, som passer til dine behov?

9. Har hjertestarteren en vedligeholdelse som passer til dine behov?

- Batterilevetid?

- Anskaffelsespris på nyt batteri?

- Elektrodelevetid

- Anskaffelsespris på nye elektroder?

- Tilkøb af børneelektroder/børnenøgle?


10. Er hjertestarteren robust nok til dine behov?

- Opbevarings- og driftstemperatur for hjertestarter?

- Opbevarings- og driftstemperatur for batteri?

- Opbevarings- og driftstemperatur for elektroder?


11. Udfører hjertestarteren automatisk en selvtest?

- Af vitale funktioner?

- Af batteri og elektroders status?


12. Er hjertestarteren robust bygget i forhold til dine behov?

- Spørg til den maksimale højde, hjertestarteren kan tåles at tabes fra.


Rapport: Sundhedsstyrelsen, 2011

Sådan bruges en hjertestarter

En PERSON ER FALDET OM MED HJERTESTOP. Nu er det op til dig at redde ET MENNESKE.

1

Hent en hjertestarter(AED)

2

Tænd hjertestarteren

Den vil snakke til dig, så lyt godt efter!

3

Fjern alt overtøj

Hvis i er flere personer: 

Giv HLR mellem hvert stød

Udskift livredder ved træthed

Hvis du er alene: 

Giv HLR mellem hvert stød

4

Påsæt de to elektroder

Påføres som beskrevet herunder

5

Analyse af hjerterytme

Den vil snakke til dig, så lyt godt efter!

6

Stød anbefales

Hvis i er flere personer: 

Giv HLR mellem hvert stød

Udskift livredder ved træthed

Hvis du er alene: 

Giv HLR mellem hvert stød

7

Giv hjertelungeredning

Hjertestarteren vil støde indtil patienten genoplives

8

Fortsæt uden pauser indtil

professionel hjælp overtager…

SÅDAN BRUGES EN HJERTESTARTER

En PERSON ER FALDET OM MED HJERTESTOP. Nu er det op til dig at redde ET MENNESKE.

1

Hent en Hjertestarter (AED)

2

Tænd Hjertestarteren

Den vil snakke til dig, så lyt godt efter!

3

Fjern alt overtøj

Hvis i er flere personer:

- Giv HLR mellem hvert stød

- Udskift livredder ved træthed

Hvis du er alene: 

- Giv HLR mellem hvert stød

4

Påsæt de to elektroder

Påføres som beskrevet herunder

5

Analyse af hjerterytme

Den vil snakke til dig, så lyt godt efter!

6

Stød anbefales

Hvis i er flere personer:

- Giv HLR mellem hvert stød

- Udskift livredder ved træthed

Hvis du er alene: 

- Giv HLR mellem hvert stød

7

Giv hjertelungeredning

Hjertestarteren vil støde indtil patienten genoplives

8

Fortsæt uden pauser indtil professionel hjælp overtager...

SÅDAN GIVES HJERTELUNGEREDNING (HLR) KORREKT:

HLP-Guide

FOR BØRN MELLEM 1-8 ÅR

TÆND HJERTESTARTER - Skift til 50J

Stød/Børneelektroder hvis muligt

Fjern barnets overtøj

Placér elektroder som angivet

LYT TIL STEMMEGUIDEN - AED analyserer hjerterytmen

Rør ikke personen ved stød

VOKSNE OG BØRN OVER 8 ÅR

TÆND HJERTESTARTER

Fjern personens overtøj

Evt. brysthår kan barberes væk

Placér elektroder – se pakken

LYT TIL STEMMEGUIDEN - AED analyserer hjerterytmen

Rør ikke personen ved stød

SÅDAN GIVES HJERTELUNGEREDNING (HLR) KORREKT:

HLP-Guide

FOR BØRN MELLEM 1-8 ÅR

TÆND HJERTESTARTER - Skift til 50J

Stød/Børneelektroder hvis muligt

Fjern barnets overtøj

Placér elektroder som angivet

LYT TIL STEMMEGUIDEN - AED analyserer hjerterytmen

Rør ikke personen ved stød

VOKSNE OG BØRN OVER 8 ÅR

TÆND HJERTESTARTER

Fjern personens overtøj

Evt. brysthår kan barberes væk

Placér elektroder – se pakken

LYT TIL STEMMEGUIDEN - AED analyserer hjerterytmen

Rør ikke personen ved stød