ekskl. moms. inkl. moms.
Konflikthåndtering

Cardiocare's Konflikthåndtering

En investering i arbejdsmiljøet, der gør en kæmpe forskel!

Cardiocare Konflikthåndtering er specialister i at træne og uddanne fagfolk, og tilbyder et kompetenceløft til alle i organisationen. Med høj faglighed, spændende og inspirerende oplæg, og en online lærings- og træningsplatform, får I som arbejdsplads mulighed for et helhedsorienteret uddannelses- og træningsforløb målrettet trivsel, arbejdsglæde, konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. 

Vi giver jer mulighed for at få sammensat jeres helt eget individuelle tilbud på:

Kurser
Oplæg
Workshops 
Foredrag
Supervision og rådgivning
Hjælp til udarbejdelse af interne politikker og retningslinjer


Prisen er afhængig af tid, deltagerantal og indhold.

Vi tilbyder:

Et helhedsorienteret undervisnings- og træningsforløb, hvor vi gennem teoretiske oplæg, dialog, gruppearbejde, og øvelser sikrer, at arbejdspladsen og den enkelte deltager får egnede værktøjer til at forebygge og håndtere de konflikter og situationer, som mødes i dagligdagen. Indholdet er praksisnært og involverende, og indholdet kan benyttes umiddelbart efter endt kursusforløb. Kursisternes erfaringer inddrages i undervisningen for at give størst muligt udbytte.

Undervisningen og indholdet tilpasses ud fra ønsker og forventninger, samt den tid der er til rådighed. Det anbefales at der følges op på det lærte for at sikre forankring og udvikling. Vi underviser i hele Danmark, Færøerne og Grønland.

Fokusområder og udbytte:

1) Tryghed på jobbet - Tryghed er fundamentet for den omsorgsfulde kontakt. Men også for at kunne forebygge forråelse og omsorgstræthed, for at kunne bevare en positiv anerkendende tilgang, og for at kunne skabe ro i en opkørt situation. En tryg medarbejder har også de bedste forudsætninger for at skabe tryghed for borgeren.

2) Øget trivsel - Trivsel og arbejdsglæde er med til at fastholde medarbejderne, og så ved vi, at glæde smitter! Glade medarbejdere er typisk også glade derhjemme, og tiltrækker også nye gode kolleger.

3) Færre konflikter - Konflikter er et vilkår! Men når vi løfter i flok, og er sammen om at arbejde forebyggende og undgå konflikter, så ved vi, at det medvirker til et langt mere positivt arbejdsmiljø til glæde for både medarbejdere og borgere.

4) Mindre sygefravær - Sygefravær koster årligt store summer på budgettet, men kan også vidne om et belastende og hårdt arbejdsmiljø.  

Undersøgelser viser at veluddannede, glade og trygge medarbejdere er mindre syge.

Undervisning og indhold:

Vores undervisning bygger på evidens og effektive praksisnære metoder. Vi har valgt at have fokus på 3 metoder: 

1) Den Psyko-Fysiske Metode – Helhedsorienteret undervisningsprogram der via teori, træning og øvelser formidler viden og handlemuligheder i mødet med mennesker, herunder også personer med truende, aggressiv, udadreagerende eller selvskadende adfærd. Metoden er udviklet over 30 år, og er bla. anderkendt for den etiske og skånsomme tilgang. 

2) Low Arousal – En ikke konfronterende, tryghedsskabende pædagogisk tilgang.

3) APG – Arousal Profil & Guideline – Udarbejdelse af risiko- og handleprofil målrettet mennesker med særlige behov. Udviklet af specialister specielt til Danske forhold.

På kurserne kan I bla. få viden og kompetencer der omhandler:

Konfliktforebyggelse & konfliktforståelse – Hvad er det, der virker i praksis

Konflikthåndtering – At være i konflikt, samarbejde, sikkerhed, risikovurdering og strategier

Efter konflikten - Opsamling, registrering, læring, omsorgsmiljøet

Deeskalerende og nedtrappende strategier og kommunikation 

Low Arousal - Tryghedsskabende pædagogisk tilgang. 

Hvad siger loven – Fx serviceloven, lov om voksenansvar, straffeloven mm.

Skånsom Nødværge/frigørelser og skånsom magtanvendelse

Konflikthåndtering på arbejdspladsen

Kurserne og indholdet har borgeren i centrum, men med fokus på forebyggelse, og at det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde. 

Konsulenter og undervisere – et unikt og stærkt team.

Alle vores undervisere er nøje udvalgt. Vi vægter faglighed, kompetencer og samarbejde højt, og derfor kan vi tilbyde et af Danmarks mest erfarne konsulentteams. Derudover har vi flere professionelle og kompetente samarbejdspartnere, som er tilknyttet for at vi i samarbejde med jer, kan løfte opgaverne og give jer det bedste der findes. I praksis betyder det, at vi kan hjælpe alle i organisationen med alt der vedrører forebyggelse, håndtering, sikkerhed, trivsel, arbejdsglæde, opsamling og læring.

De faste undervisere har bl.a. baggrunde fra psykiatrien, politiet, sundhedssektoren og sikkerhedsbranchen. Vi har erfarne psykologer, konsulenter og skuespillere tilknyttet. Målet er at kunne tilbyde jer det bedste, for at vi sammen kan omsætte teori til praksis.

Hvis Du har spørgsmål til det der tilbydes, kan du kontakte os på 86284900 eller [email protected] 

×

Nyhedsbrev