- Hjertestarter service, Seriveaftale, vedligeholde hjertestarter

Når du har ansvaret for en hjertestarter, er det vigtigt, at du særligt er opmærksom på to uundværlige dele, nemlig elektroderne og batteriet. Det varierer fra model til model af hjertestartere, hvor lang levetiden er på de forskellige dele. Der vil oftest være angivet separate produktions- og udløbsdato på henholdsvis elektroder og batteri på din hjertestarter. Dog er det vigtigt ikke at tage fejl af disse to datoer. Ved produktionsdatoen vil der være et ikon af en fabrik, og ved udløbsdatoen vil der være et ikon af et timeglas. Du skal også være opmærksom på, om du har en serviceaftale på din hjertestarter eller ej, og hvad der er dit ansvar i forhold til serviceaftalen, eksempelvis dato for udskiftning af batteri og elektroder.
Vedligeholdelse af din hjertestarters elektroder
Den generelle holdbarhed for et sæt elektroder er fra ca. 2 år og op til 5, men vi opfordrer altid vores kunder til at finde de enkelte elektroders holdbarhed på emballagen. Levetiden for elektroderne varierer nemlig på de forskellige modeller. Nogle elektroder har en levetid op til 3 år, for eksempel i modellerne IPAD SP1 og IPAD NF1200 , hvor andre modellers elektroder har en levetid på helt op til 5 år, f.eks. hos vores Mindray hjertestartere. Derfor er det vigtigt, at du har styr på de forskellige udløbsdatoer på netop din hjertestarter.
Derudover har vores model IPAD SP1 et display, hvor man kan se og holde øje med status på alle delene.
Hvis holdbarheden overskrides på elektroderne, er det vigtigt, at de skiftes, selvom hjertestarteren ikke har været i brug. Fordi der sidder en gel på elektroderne, som kan tørre ud, og hvis det sker, så er det ikke sikkert, at elektroderne kan sidde ordentlig fast på patientens bryst, når der stødes fra hjertestarteren.
Det er derfor vigtigt, at du skifter elektroderne på din hjertestarter, hvis:
? Hjertestarteren har været i brug
? Emballagen på elektroderne er brudt
? Holdbarhedsdatoen for elektroderne er overskredet
Vedligeholdelse af din hjertestarters batteri
Batteriet er også en uundværlig del af din hjertestarter, og det er vigtigt, at dette bliver vedligeholdt. Det er meget forskelligt fra hjertestarter til hjertestarter, hvornår batteriet skal udskiftes. Holdbarheden på et batteri kan være alt lige fra 2 til 7 år, eksempelvis har batterierne på IPAD SP1, IPAD NF1200 og Philips hjertestartere en levetid på op til 4 år, hvor Mindray's elektroder har en holdbarhed på op til 5 år. Sørg altid for at notere udløbsdatoen på batteriet, når du har købt din hjertestarter.
Batteriet på din hjertestarter bør skiftes, hvis:
? Hjertestarteren blinker
? Hjertestarteren afgiver en alarmlyd
Hjertestartere med WiFi eller 4G tilkobling
Hos Cardiocare kan du købe hjertestartere med WiFi og 4G tilkobling. Fordelen med en hjertestarter, der er tilkoblet WiFi eller 4G forbindelse, er at du kan overvåge din hjertestarter døgnet rundt. Normalt bliver hjertestartere ikke jævnligt vedligeholdt, medmindre man har en serviceaftale, og derfor kan du risikere at hjertestarteren ikke er funktionel, når det gælder. En WiFi eller 4G forbindelse sikrer dig den ultimative vedligeholdelse. Da hjertestarteren selv opdager fejl, og vil derefter gøre dig opmærksom på fejlen og du kan rette op på det med det samme. Det findes nu også et hjertestarter skab med indbygget 4G overvågning. Rotaid 24/7 skabet sender en sms og mail lige så snart en hjertestarter melder om fejl og ikke er brugbar. Derudover får man en påmindelse hvis hjertestarter skabet åbnes og lukkes og hvis hjertestarteren bliver fjernet fra sin plads i skabet, så du ved om din hjertestarter måske har været i brug.
Generelle tips til vedligeholdelse af din hjertestarter
1. Notér altid udløbsdatoen på både elektroderne og batteriet, så du ikke overskrider disse datoer. Skriv det evt. ind i din kalender
2. Tjek efter om emballagen på elektroderne er brudt - hvis de er det, skal de skiftes.
3. Hvis din hjertestarter tages i brug, skal de brugte dele udskiftes.
4. Udfør jævnlig kontrol på din hjertestarter
5. Hold øje med at hjertestarteren er på sin plads og sidder korrekt.
6. Reagér på alarmer fra din hjertestarter. Nogle hjertestartere udfører automatiske selv-tests, og du skal derfor være opmærksom på alarmer, som enten afgiver en lyd eller viser blinkende lamper.
Fordele ved en serviceaftale
Hos Cardiocare kan du tilkøbe en serviceaftale med din hjertestarter. Med en serviceaftale hjælper vi dig med at vedligeholde din hjertestarter. For eksempel med vores basispakke, sørger vi for at du bliver forsynet med nye elektroder og batteri, når disse er udløbet eller er blevet brugt. Du er selv ansvarlig for at udskifte delene. Hvis din hjertestarter bliver taget med til sygehuset af livredderne, stiller vi en låne-hjertestarter til rådighed.
Hvis du vælger en On-Site serviceaftale, kører vi selv ud og skifter dele ved udskiftningstidspunkt, så du slipper for ansvaret med at skulle holde styr på udløbsdatoer og udskiftninger. Med en serviceaftale sikrer du dig, at din hjertestarter altid er i stand til at udføre dens livreddende behandling.
Vil du sikre dig en sikker vedligeholdelse?
Hos Cardiocare kan du tegne en serviceaftale på din hjertestarter, som sikrer dig, at vedligeholdelsen bliver overholdt, og du skal ikke længere huske på udløbsdatoer. Har du spørgsmål til serviceaftalen eller vedligeholdelse af din hjertestarter, er du mere end velkommen til at ringe på +45 86 28 49 00 eller skrive en mail til [email protected].